• Nyheder
  • Aktiviteter
    • Pop-op Højskolen
    • Folkemøde på Himmelbjerget
    • ARKIV : 2017 – Aarhus europæisk kulturhovedstad
    • KRIATURA – I flamencofestival for børn
    • Spanien 2017
  • Kalender
  • Galleri
    • Presse
    • Flamenco Teatret
    • Povl Dissing og Flamencolegenderne
    • Flamenco Teatret for børn
    • Flamenco Teatret i Spanien
    • Halm Colosseum
    • Grøntsagsoptog
    • Pop-op Højskolen
  • Video
  • Om os
    • Personas
    • Kontakt

Blog


Historiske The Freedom Singers besøger vores bjerg af verdenskulturarv

Posted by Flamencoteatret6721 on 01 aug 2019 / 0 Comment

I september 2019 deltager Verdenshøjskolen i fejringen af den danske højskolebevægelses 175-års jubilæum. Folkehøjskolens internationale betydning markeres med besøget af ikoniske The Freedom Singers, der i 1960ernes USA spillede en afgørende rolle i den amerikanske borgerretskamp. The Freedom Singers tilhørte inderkredsen omkring Martin Luther King, og udsprang fra den amerikanske højskole – Highlander Folk School – der i 1929 blev etableret i Tennessee efter dansk forbillede.

The Freedom Singers besøg på Himmelbjerget understreger fortællingen om stedets betydning. Ikke bare som en lokal eller national fortælling – men at de tanker der udgik herfra i 1800 tallet førte til globale bevægelser der fortsat eksisterer og er aktuelle.

The Freedom Singers besøg danner ramme for mødet – I have a Dream – Visioner med store ambitioner; 

Et møde hvor vores drømme og visioner for Himmelbjerget og Skanderborg kommune sættes ind i en lokal, national og global kontekst.

I dagene 21. – 24. september har vi en helt særlig mulighed for at fortælle en af de store historier, med udgangspunkt fra Himmelbjerget og Skanderborg kommune.

The Freedom Singers er som nøglefigurer i den amerikanske borgerretskamp levende verdenshistorie. De får selskab af en række af Spaniens største flamencokunstnere, formidlere af flamencoen, som i 2010 blev anerkendt som verdenskulturarv af UNESCO.

Derudover inviteres en række nøglepersoner til mødet I have a Dream, som kan være med til at forløse Himmelbjergets globale potentiale. Direktør forKulturmødet på Mors, Trine Bang, som også er bosiddende i Ry, vil sætte ord på kulturens potentiale og åbne mødet, som arrangeres i samarbejde med bl.a. Kulturmødet, FFD – Folkehøjskolernes forening i Danmark og ’Spil dansk’.

Vi kan sætte historiens helt store vingesus og kulturens potentiale i svingninger fra et af de vigtigste arnesteder for vores moderne demokrati og samfund. Der findes netop nu en mulighed for at skabe et før og et efter, som kan blive historisk, hvis vi griber chancen.

Program for I have dream på Himmelbjerget og i Skanderborg Kommune 

21. september – Velkomst middag med The Freedom Singers og Fuera de Serie Flamenco på Himmelbjerget.

22. september – Mødet I have a Dream, samt historisk koncert med The Freedom Singers i samarbejde med flamencolegenderne, Fuera de Serie (Spanien) og lokale kor.

Kulturmødets direktør Trine Bang åbner mødet.

23. september – The Freedom Singers og flamencokunstnerne fra Fuera de Serie arbejder på Mølleskolen med op til 1000 børn fra Skanderborg kommune. Arbejdet afsluttes med en skolekoncert mandag aften, som også er kulminationen på børnenes arbejde med temaet ”I have a dream” forankret i borgerretskampens historie samt temaet sat i en nutidig kontekst med et fokus på bl.a. FN´s 17 verdensmål. 

Arrangementet foregår på Mølleskolen og på Himmelbjerget. Udvalgte børn holder deres I have a Dream taler side om side med The Freedom Singers.

24. september – En symfoni til et sted; vores historie genfortalt sættes i gang, i et parallelt forløb med I have a Dream projektet, som begge kulminerer på Himmelbjerget i 2022. Her skabes begyndelsen til det Folke kor, som de næste 2 år frem mod kulminationen i 2022 kommer til at arbejde med projektet. 

  • Kommende begivenheder

    Der er ingen kommende begivenheder.

    Vis kalender
  • Følg med på facebook

    Facebook By Weblizar Powered By Weblizar



All rights reserved